Blog Image

Korthår hvalpe 2009 - A-kuldet

Født 30/9-2009 -Stamtavle - klik her

Nelli og Sako - klik på navnet for flere oplysninger - kig også på www.weimbos.dk/korthaar

3 uger

3 uger gamle Posted on Thu, October 22, 2009 00:09:01

3 uger gamle, alle bliver vejet. Kassen bruges til at komme de hvalpe over i som er vejet. Men kassen er snart for lille til alle, hvalpene er også snart så store, at de kan kravle ovenover.

Efterhånden er hvalpene så store, at de kan kravle over kanten på kassen, så det er tiden at udvide deres areal. Mens fronten skiftes på kassen, ligger hvalpene i en almindelig hundekurv, og tager en lur.

Så skal verden udforskes – nu er det nemt at gå ud og ind ad kassen.

Første måltid ‘fast’ føde, hvalpepiller blødt op og blended, rørt i havresuppe med a38. Efter nogen prøven til smaskes der lystigt. Men man kan også nemt komme til at træde op i skålen og få mad over det hele.

Det er også dagen for første ormekur, så det har været en begivenhedsrig dag.

Der er liv i kassen nu



Negleklipning

2 uger gamle Posted on Mon, October 19, 2009 20:58:24

Nelli tager det helt afslappet at en kommende hvalpeejer klapper hende mens hun giver hvalpene mad.

Så blev det tid til endnu en negleklipning. Neglene var allerede blevet så lange igen, at de hang fast i tæppet, og rev Nelli når de fik mælk, så alle 108 negle er blevet klippet igen.

Hvalpene er også begyndt at kigge over kanten af hvalpekassen, og så kunne man jo lige stå op på brættet, der skal sørge for at Nelli ikke lægger sig oven på dem, når de er helt nyfødte. Og vupti så har man haget sig op, og stødt af med bagbenene på brættet og væltet sig over kanten ned på gulvet. Så nu er brædderne skruet af, så de ikke kan bruges som trappe.

Lyden af boremaskinen er de totalt ligeglade med.



2 uger i dag

2 uger gamle Posted on Wed, October 14, 2009 16:00:27

Så er hvalpene 2 uger, de fylder mere i kassen efterhånden

og de små sprækker er ved at åbnes mere, så øjnene kan skimtes inde bag.



video

1 uge gammel Posted on Wed, October 14, 2009 15:41:24

Nellis hvalpe 11 dage gammel – der spises med velbehag



En klump hvalpe

1 uge gammel Posted on Tue, October 13, 2009 08:09:19

En klump hvalpe ligger veltilfreds i kassen efter endt måltid

Nu varer det ikke længe inden de får øjne, der er små sprækker hvor man kan skimte øjet inde bag. smiley



Hyggetime

0 uger gamle Posted on Sat, October 10, 2009 00:02:30

Selvom man har hvalpe kan man godt hygge

I dag har alle hvalpene fået klippet negle – ialt 108 negle – med en ganske almindelig 3 i ener.

Hver morgen bliver vi vejet

og mens der bliver gjort rent i kassen putter vi os i en mælkekasse foret med håndklæder

og når alt det er overstået er det tid at få sig en lille tår



1 uge gamle

0 uger gamle Posted on Thu, October 08, 2009 07:53:29

Nu er hvalpene 1 uge gamle, det går rigtig godt, Nelli har masser af mælk, så hvalpene spiser, er stopmætte og sover, de smasker og snakker, det lyder som små knirkelyde.

De vejer tilsammen 4,5 kg nu, hvilket vil sige knap 800 gram i gennemsnit.

Efter middagen er det tid til en middagslur – hele banden sover



Mælkebaren er åben

0 uger gamle Posted on Sat, October 03, 2009 13:11:16

Nelli pusler om de små hvalpe – det går rigtig fint – de spiser og sover mætte og veltilfredse. Hun har masser af mælk til dem.

Hele banden slapper af efter spisningen, en enkelt er faldet i søvn mens den spiser smiley



« PreviousNext »