Som I måske har set her på bloggen er A.Kelly, nu 8 måneder forsvundet på 3.uge.
Familien er frygtelig kede af det, bare vi kunne få vished, siger Martin – Kellys ejer. Familien har gjort et stort stykke arbejde for at finde Kelly igen, de har kørt og kørt og kørt rundt og ledt, sat sedler op, kontaktet politi og falck og dyrlæger i et stort område, ringet til dyreinternater.
Familien bor i Gadbjerg, og der har været meldinger om Kelly er set i Filskov, Grindsted, Billund området. Og senest i Vamdrup området, der var en brun korthår set i et industriområde. Nogle medarbejdere på en fabrik havde hentet burgere, og dem havde hunden stjålet en af, medarbejderne havde set hunden stå uden for og spise den, men kunne ikke kalde den til sig. Hunden var set i området flere gange.
Martin spurgte om jeg havde nogen kontakter i Vamdrup, og det havde jeg, for weimaraner Cindy fra C-kuldet var jo netop flyttet til Vamdrup 2.pinsedag. Jens – Cindys ejer og Martin blev sat i forbindelse med hinanden, og Jens har hjulpet rigtig meget, blandt andet med en rævefælde som Jens tilså 3 gange dagligt for at se om Kelly ville gå i den.
Da Martin var dernede for at lede efter Kelly, så han hende pludselig, (han havde set hende 1 gang tidligere), og forsøget at lokke hende til sig, men hun ville ikke komme, hun var blevet vild. Martin havde fået nok, nu ville han finde ud af hvor hun holdt til, så han løb efter hende, og turen endte hjemme hvor hunden boede. Det var nemlig slet ikke Kelly, men en anden brun korthår, som ejeren sagde strejfede en gang imellem.
ØV-ØV dvs Kelly er stadig forsvundet…..
Martin har nu været rundt i yderområdet af Billund og smidt sedler ind til hver husstand.
Men stor tak til Jens som har hjulpet Martin i denne trælse situation.
Vi håber snart der dukker nyt op om Kelly.